Utrecht station udefra.
Utrecht Station - verdens største cykelparkeringsanlæg
Med en central placering både regionalt og internationalt blev Utrecht udset som en af 6 stationer der skulle udvikles og særligt prioriteres i Holland. Selve stationsbyggeriet er sin helt egen historie - om hvordan man kiggede til Japan for at optimere sin sporplaceringer, og hvordan den nye station er en komplet afvikling af bus, tog og cykeltransport - alt under samme tag. Tegnet af Benthem Crouwel Architekten.
Tidligere omkring Utrecht station var der var tunneler med narkomaner og områderne omkring stationen blev generelt opfattet som usikre. Man finansierede den nye station og en lang række af faciliteterne og byrummene omkring stationen, ved frasalg af grunde ejet af den hollandske jernbane omkring stationen. Her kunne investorerne så bygge endnu tættere hvilket yderligere understøtter stationsnærhedsprincippet. Altså at de største kontorarealer skal ligge tæt på en station for at minimere biltrafikken/ behovet. Ombygningen startede i 2011 og sluttede i august i år. Med sine 20 spor har Utrecht flere spor end Amsterdam Centraal Station. Daglig passerer 300.000 passagerer Utrecht station. Til sammenligning har Danmarks travleste station; Nørreport ca. 250.000 passagerer og 2100 cykelparkeringspladser.
Verdens største Cykelparkeringsanlæg, er i virkeligheden alt for lille. De 22.000 pladser er i virkeligheden slet ikke nok og baseret på gamle tal betror, Anita Ditrix mig. Hun er tidligere chefplanlægger af cykelparkeringsanlægget i Utrecht gennem 7 år. I virkeligheden mangler der yderligere 15.000 cykelparkeringspladser, som man ikke har kunne finde pengene til. Det er både flere der rejser med tog og der er langt flere der cykler så behovet er nu endnu større. 37.000 pladser burde der være. Der mangler 15.000 pladser!
Tankevækkende! Ikke desto mindre er det state of the art inden for cykelparkering og hvad man kunne kalde cykelarkitektur. Utrecht er en af de største studiebyer i Holland og har en dertilhørende meget høj andel af cyklister i byen. Dette er selvfølgelig også med til at øge behovet for cykelparkering. Kronjuvelen i samlingen blandt de etablerede 22.000 cykelparkeringspladser i forbindelse med Utrecht station, er det store Cykelparkeringshus der er en integreret del af stationen og har været flere år undervejs og har plads til 12.500 cykler, eller alene 6 gange så mange som på Nørreport. Den sidste del åbnede d. 19. august i år. Pris: 48 mio € eller cirka 355.000.000 millioner kroner. Så får man til gengæld også det mest moderne anlæg der kan købes for penge. Integreret cykelhandler og De hollandske statsbaners (by/stations-)cykelsystem OV-fiets (Dem er der 1000 stk af) og smuk arkitektur. Der er gjort rigtig meget ud af kommunikationen af hvor der er ledige pladser. Alle cykelparkeringer har en føler så man kan se præcis hvor og hvor mange ledige cykelparkeringspladser der er på de forskellige etager og områder. Der er tænkt i plads omkring cyklerne og hvordan man sammenfletter de forskellige etager der alle kommer ud det samme sted på gadeplan. Alt sammen i en gennemført bevægelse.
Folk flest har generelt svært ved at relatere 355 millioner kroner til noget. Til sammenligning kan man få 355 fuldautomatiske bilparkeringspladser for den samme pris. Stk. pris pr. cykel 2800 kroner. Stk. pris pr. bil 1 million kroner. Du kan altså købe 357 cykelparkeringspladser af højeste kvalitet til den samme pris som det koster at parkere en bil under jorden. Forskellen er blot, at det ene transportform ikke løser den trafikale udfordring i byerne - overhovedet.
I Holland er der afgørende forskelle på hvordan man ser cykelparkering, i forhold til Danmark. Dette skyldes blandt andet at man i Holland kan få fjernet sin cykel i bestemte områder (og få den tilbage for en cykelparkeringsbøde). Konsekvensen af at fjerne cykler understreger blot yderligere statens ansvar for at etablere tilstrækkeligt med cykelparkering af høj kvalitet for at få hollænderne til at handle efter hensigten. Et ansvar man tager meget alvorligt - af flere grunde. Holland er det mest tætbefolkede område i Europa (når man ikke regner Malta med). I Holland bor der 17.081.507 mio. mennesker mod 5.748.769 i DK. Der er en gennemsnitlig befolkningstæthed på : 411 indbyggere per km² i Holland mod 133 indbyggere pr km² i danmark. Der er altså et langt større tryk på byrummene og hvordan man afvikler person trafikken her. Kan man fra statens side ikke levere en meget effektiv afvikling af trafikken i byerne, går hele det hollandske samfund i stå. Derfor er det afgørende at man kan komme af med sin cykel hurtigt, effektivt og sikkert - og ligeledes finde den igen. Når man har så stort et tryk på byrummet er man nød til at kigge på effektiviteten. Cyklen er den mest plads effektive individuelle transportform og Hollænderne har øget deres andel af cyklister i byerne med 12% siden 2005. Samtidig har 70% af alle veje i byerne 30 Km/t som maksimal hastighed. Dette udligner også bilens hastigheds- og pladsfordel, på bekostning af den øvrige trafik.
Med den nye klimalov står Danmark og København - i særdeleshed, overfor at skulle tage nogle valg for fremtiden. Her er højklassede, velintegrerede cykelparkeringsanlæg en del af løsningen både på trængsel, klima og forurening. Og så for man rigtig meget mobilitet for pengene. Lad os komme i gang - hurtigst muligt.. Lad os blive inspirerede af Utrecht stations cykelparkeringsanlæg.
Rejsen blev gennemført med støtte fra Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur. #statenskunstfond #cycling #urbanplanning